Terningtaske med inderlomme
JA! Det ER Bjørn Wiinblad, der står bag designet af dette poetiske print i de fineste lyse gule og grønne pasteller.
Denne terningtaske er helt speciel, fordi den har en syet inderlomme, meget praktisk til de mindste ting. På billederne har jeg prøvet at illustrere den rummelige lomme ved at stille en mobiltelefon ned i.
Taskens for og lomme er en ensfarvet, gul bomuld som med et mellemlag giver tasken en god holdbarhed. Lommen er ligeledes forstærket med et mellemlag.
Lynlåsen er med pin lock, så den ikke smutter op af sig selv.
Alle hjørner og hanke er dobbeltsyet for at opnå den holdbarhed man forventer af en taske.
Stoffets historie: På et tidspunkt var Bjørn Wiinblad det helt store sus i min familie og nu har jeg overtaget en stabel superfine dækkeservietter fra dengang. Der er gået to dækkeservietter til denne taske.
Størrelse: højde: 14 cm, bredde: 22 cm, boksbund: 22x10 cm. Hanke, fuld længde: 48 cm