top of page
Bokstaske i patchwork

Bokstaske i patchwork

Jeg har samlet en masse dejlige aquafarver i denne bokstaske. Grøn, turkis og en lille bitte smule grå og så selvfølgelig den orange signatur: den lille dims på lynlåsen "glideren" eller "skyderen", alt efter hvem man spørger. Glideren har "pin lock", så man kan låse den og lynlåsen ikke glider op af sig selv.

Bokstasken er syet i tre lag, den har matchende hanke og så gør faconen den temmelig rummelig! 

Stoffets historie: Jeg har modtaget strimlerne allerede skåret, og det er lige præcis sådan noget der inspirerer mig; at skulle bruge stoffet som det er.  Jeg forestiller mig at min mor, som er den glade giver, har været igang med et patchworktæppe og så har hun haft en bunke strimler til overs. Jeg fik mange forskellige farver, så jeg har været igang med et større sorteringsarbejde, så jeg kunne lægge det her harmoniske puslespil. Alt det benyttede stof er bomuld og mellemlaget er en kraftig pladevat.

Størrelse: højde: 15cm, bredde: 30 cm, boksbund: 30x9cm

    kr 349,00Pris
    bottom of page