Blød terningtaske med forlomme
En stor terningtaske med forlomme. På billederne har jeg illustreret hvor dyb forlommen er, ved at sætte et par gode, lange spisepinde i.
Jeg har fyldt terningstasken, da tasken er så stor, at den ikke kan stå ret op uden. Det er også derfor jeg kalder den blød, fordi der ikke er nogen afstivning indeni.
Stoffets historie: Hele tasken er syet af to forskellige cottoncoats. Det er den originale lomme fra den ene cottoncoat jeg har fået til at passe på forsiden. De to cottoncoats har jeg fra Proletarteater, som jeg har arbejdet sammen med, og de har selv fået dem fra Aarhus teater. Jeg modtog de to cottoncoats i ødelagt stand, så jeg har ikke klippet op i brugbart tøj. Tøjet har været brugt og jeg har selvfølgelig haft det i vaskemaskinen, men der er spor af brug på lommen. Foret er helt hvidt traditionelt foerstof, som vist kommer fra min mors lager. Hanken har haft et tidligere liv som bælte, og jeg har købt det i en lille genbrugsbutik.
Størrelse: Højde: 22 cm, bredde: 26 cm, boksbund: 26x10 cm. Hanke: 47 cm.